Økologisk Uld 1 - ny version

Ny forbedret version, farvel til fnuller. 

 

I den nye version af økologisk uld 1 er fibrene designet til at lægge sig mere ind til garnet, for dermed at undgå at fibrene kollapser og skaber fnuller. Det betyder, at garnet er lidt mere glat i overfladen, mens man strikker og hækler med det. Følges vaskeanvisningerne, vil garnets fylde komme til sin ret med sin vamsede og luftige form. 

 

Denne nye version af økologisk uld 1 fnuldrer op til 80% mindre, og det er dermed lykkedes Krea Deluxe at producere et blødt og økologisk uldgarn uden at tilføje unødig kemi som eks. superwash og andre kemikalier. Hele produktionen og forarbejdningen af garnet foregår naturligvis stadig under GOTS-certificerede forhold.

 

Økologisk uld 1 er GOTS-certificeret og produceret i Europa. I alle processer er der fokus på økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed. Samtidig er den økologiske uld fri for skadelige stoffer og kemi.

preload spinner